Om Sallyline

Sallyline

- Irsk setter hvalpe

Opdrætter

Jane Ellebæk

Maribovej 18

Veddelev

4000 Roskilde

Tlf: 46 75 62 21 / 20 28 31 32

Email: jane@sallyline.dk

Om Sallyline

 

Sallyline er navnet på vores nye hjemmeside. Navnet har jeg valgt fordi Sally var den første af vores hunde, som vi fik hvalpe på.

 

Vi fik vores allerførste Irske Setter tilbage i 1983. Hun hed egenligt Bessie og kom fra Arne Englyst ved Kalundborg. Jeg havde som barn en cooker-spaniel der hed Blondie, og det skulle min egen første hund selvfølgelig også hedde. Blondie blev 13 år, vi havde den store sorg at måtte aflive hende den 31/12 1995, dagen før hun ville ha’ blevet 13 år. Selvfølgelig skulle vi ha’ en ny hund og igen en Irsk Setter. Det var meget svært, allerede den gang, at få en hvalp, det er ikke den race som der bliver avlet flest hvalpe på, så Sally måtte vi hente helt oppe i Ålborg. Pga. afstanden så vi kun billeder af vores kommende hund, men det var den dejligste hund vi hentede i juni 1996. Efter nogle år var vi ikke i tvivl om at vi ville avle på Sally, og i 2000 fik vi hende parret 1. gang. Den stolte hanhund, Chutney , fra Kiwiline v/Jan Lorentsen på Tuse Næs, blev far til 13 flotte hvalpe, og i 2003 gentog vi succesen og fik parret Sally med Thon, fra Bomstærk v/Ole Schmidt i Nysted, hvor det også resulterede i 13 hvalpe.

 

Tilde er fra vores første kuld, egentligt skulle vi ikke ha’ beholdt nogen hvalp, men den familie som købte hende, fik nogle store personlige problemer, og ønskede at Tilde kom tilbage til os, og her har hun været lige siden.

 

I 2005 valgte vi at ta’ et kuld på Tilde, hun fik kun 3 hvalpe, det var noget af en omstilling fra at ha’ prøvet at ha’ 13 hvalpe i et kuld, men uanset om der er 3 eller 13, så er de en del af vores familie fra dag 1.

 

Tilde fik sit andet kuld i 2007, det var på 7 hvalpe og igen i 2008 fik hun 7 hvalpe, hvor vi så besluttede at beholde en tæve. Sally var nu blevet 12 ½ år og efter vi først har haft 2 hunde, ville vi gerne ha’ en ”afløser” for Sally, og det blev så endnu en Blondie.

 

Tilde blev 12 1/2 år, vi havde den sorg at måtte aflive hende den 6. maj 2013 efter vi havde forsøgt at behandle en livmoderbetændelse medicinsk.

 

Vi fik parret Blondie den 8. april 2013 og Blondie fødte 8 hvalpe den 10. juni, men desværre var ingen af dem levedygtige. Det var endnu en meget stor sorg for os, men heldigvis har vores dyrlæge sagt, at det bestemt ikke bør kunne ske igen, så der kommer sikkert hvalpe igen her i huset.

 

Hvalpene fødes i vores bryggers, og når vi har hvalpe, så bor jeg nærmest i bryggerset. Vi bygger en fødekasse, hvor Blondie og hvalpene kan føle sig trygge. Når vi får hvalpe, så er det et familieprojekt, selvom vores børn er flyttet hjemmefra, så vil de benytte enhver lejlighed til at deltage i hvalpenes opvækst. Hvalpene kommer ikke til at være alene hjemme i de 8 uger som de skal være hos os, der vil altid være en ”babysitter” og de vil få kontakt med både børn og andre hunde, hverdagslyde, gå- og bilture, mens de er hos os.

 

Vores hjem åbnes for hvalpekøbere, så du rigtigt kan følge med i hvalpens første uger. Hvalpene vil fra dag1 gennemgå et sundhedstjek hos vores dyrlæge, og inden de kommer hjem til deres nye familier, er de blevet chip’set og fået endnu et sundhedstjek hos dyrlægen , hvis man ønsker det, den første vaccination, endvidere fodervejledning og foder til den første tid.???

 

Vores hunde er først og fremmest familiehunde, vi har gået til lydighedstræning og agility med flere af dem. Tilde og Blondie har været på marktræning/prøve flere gange, og Blondie har også gået til apportering og været med på jagt nogle enkelte gange.

 

Vi har Irske Setter for vi synes det er en af de smukkeste hunde der findes. De har en god størrelse og elsker at være aktive, selv i en høj alder, er de stadig aktive. De er elegante i deres løb. De er meget glade for børn og barnlige sjæle. Der er næsten ingen pelspleje og der er så at sige ingen kendte arvelige sygdomme eller lidelser.

 

Nu kender du lidt til vores hunde og vores arrangement med hundene. Hvis valget falder på en Irsk Setter hos dig, så glæder vi os til at lære dig at kende.

 

Jane og Mogens Ellebæk

Blondie er fra 31. maj 2008. Vi planlægger at hun skal ha’ sit første kuld hvalpe i marts 2014.

Sally tog vi vores første og andet kuld på i hhv. 2000 og 2003. Sally er mor til Tilde og den første i linien af avlshunde på Maribovej.

Tilde tog vi kuld på i 2005, 2007 og 2008. Tilde er mor til Blondie som er fra kuldet I 2008.

Copyright © 2016 Sallyline. Billeder må ikke gengives uden tilladelse.